Hertugbyen Augustenborg – en historisk beretning om mennesker, livet og huse
Onsdag den 30. september 2020 inviterede HU til bogreception på Augustiana Kunstpark & Kunsthal, Palævej 10-14 i Augustenborg.
Bogens titel er ”Hertugbyen Augustenborg – en historisk beretning om mennesker, livet og huse”, og udgivelsen er kulminationen på to års intensivt arbejde. Bogens forfatter, slægtsforsker Peter Remontius, har gravet i gamle kirkebøger, folketællinger og arkiver. Resultatet er den mest detaljerede beskrivelse af livet, folk og bygninger i det gamle Augustenborg.
Med udgivelsen af denne bog ønsker HU at sætte fokus på Augustenborg og det store potentiale, der ligger for udvikling af byen til et kulturelt fyrtårn for Als og Sønderjylland. Byens historie er en inspirationskilde til det fremtidige udviklingsarbejde, og et evt. overskud fra salg af bogen vil gå til HUs udviklingsarbejde i byen.
Bogen koster 285,00 kr. og kan købes hos Als Antikvariat, Let-Køb, Nærkøb, Lokalhistorisk Arkiv, Augustiana og i Bog & Idé i Sønderborg.
Bogen udgives med støtte fra Linak A/S, Anders Hansen Schmidts Legat og Lokalhistorisk Arkiv for Augustenborg og Omegn.
Den 6. november 2020 viste DKsyd dette fine portræt af forfatter Peter Remontius og hans store arbejde med bogen.
